Svindkendskab til de mest almindelige tekstilstoffer

Syntetiske fibre og blandede tekstiler har den mindste krympningshastighed, efterfulgt af uldstoffer, hørstoffer og bomuldsstoffer.

Objektivt set har alle bomuldsstoffer problemet med at krympe og falme, nøglen er efterbehandlingen. Derfor er de almindelige boligtekstiler forkrympede.

Det er værd at bemærke, at forkrympningsbehandling ikke betyder, at den ikke krymper, men at krympningshastigheden styres til 3 procent -4 procent af den nationale standard, og undertøjsstoffet, især naturfiberstoffet, vil skrumpe. Derfor, når du køber stoffer, skal du ud over at vælge stoffets kvalitet, farve og mønster også forstå stoffets krympningshastighed.

1. Effekten af ​​fiber og svind

Efter at fiberen selv absorberer vand, vil den svulme til en vis grad. Normalt er hævelsen af ​​fibre anisotropisk (undtagen nylon), det vil sige, at længden forkortes, og diameteren øges. Normalt kaldes procentdelen af ​​forskellen mellem længden af ​​stoffet før og efter det lanceres og dets oprindelige længde krympningshastigheden. Jo stærkere vandoptagelsesevnen er, jo mere alvorlig er hævelsen, jo højere krympningshastighed, og jo dårligere er stoffets dimensionsstabilitet.

Selve stoffets længde er forskellig fra længden af ​​den anvendte garn (silketråd), og forskellen mellem de to er normalt udtrykt ved krympningshastigheden.

Vævekrympning ( procent )=[garn (silke) linjelængde - stoflængde] / stoflængde

Efter at stoffet er i vandet, forkortes længden af ​​stoffet yderligere på grund af selve fiberens hævelse, hvilket resulterer i en krympningshastighed. Stoffets krympningshastighed er forskellig, og størrelsen af ​​krympningshastigheden er forskellig. Vævsstrukturen og vævningsspændingen af ​​selve stoffet er forskellige, og krympningshastigheden er forskellig. Når vævningsspændingen er lille, er stoffet kompakt og tykt, og vævningskrympningshastigheden er stor, og stoffets krympningshastighed er lille; vævningsspændingen er stor, stoffet er løst og tyndt, vævningskrympningshastigheden er lille, og stoffets krympningshastighed er stor. I farvnings- og efterbehandlingsprocessen, for at reducere krympningshastigheden af ​​stoffet, bruges forkrympning ofte til at øge skudtætheden og øge krympningshastigheden på forhånd, hvorved stoffets krympningshastighed reduceres.

2. Årsager til svind:

(1) Når fiberen spinder, eller når garnet væver og farves, strækkes eller deformeres garnfiberen i stoffet af ydre kraft, og garnfiberen og stofstrukturen genererer indre spændinger, som er i en statisk tør afslapning stat. eller i den statiske våde afslapningstilstand, eller i den dynamiske våde afslapningstilstand eller den fulde afslapningstilstand, får frigivelsen af ​​indre spændinger i forskellige grader garnfibrene og stofferne til at vende tilbage til den oprindelige tilstand.

(2) Forskellige fibre og deres stoffer har forskellige grader af krympning, hovedsagelig afhængigt af deres fibres karakteristika - graden af ​​krympning af hydrofile fibre er større, såsom bomuld, hamp, viskose og andre fibre; mens svind af hydrofobe fibre I mindre grad, såsom syntetiske fibre mv.

(3) Når fiberen er i våd tilstand, vil den udvide sig på grund af nedsænkningsvæskens virkning, hvilket vil øge fiberdiameteren. For eksempel, på stoffet, tvinges fibrenes krumningsradius ved det sammenvævede punkt af stoffet til at stige, hvilket resulterer i en afkortning af stoffets længde. For eksempel udvider bomuldsfibre sig under påvirkning af vand, tværsnitsarealet øges med 40~50 procent, og længden øges med 1~2 procent, mens syntetiske fibre krymper ved varme, såsom krympning af kogende vand, generelt omkring 5 procent.

(4) Når tekstilfiberen opvarmes, ændres formen og størrelsen af ​​fiberen og krymper, og den kan ikke vende tilbage til den oprindelige tilstand efter afkøling, hvilket kaldes termisk krympning af fiberen. Procentdelen af ​​længde før varmekrympning og efter varmekrympning kaldes varmekrympningshastighed, som generelt måles ved kogende vandsvind. I kogende vand ved 100 grader udtrykkes procentdelen af ​​fiberlængdekrympning; varm luft bruges også. Procentdelen af ​​svind måles i dampmetoden, og procentdelen af ​​svind måles i dampen over 100 grader. Fibre opfører sig forskelligt på grund af forskellige forhold som intern struktur, opvarmningstemperatur og tid. For eksempel er krympningshastigheden for kogende vand for forarbejdede korte polyesterfibre 1 procent, krympningshastigheden for kogende vand for vinylon er 5 procent, og krympningshastigheden for varmluft for vinylon er 50 procent. Fibre er tæt forbundet med den dimensionelle stabilitet af tekstilbearbejdning og stoffer, som giver et vist grundlag for design af efterfølgende processer.

3. Krympningshastigheden for almindelige stoffer er:

Bomuld 4 procent --10 procent ;

Kemisk fiber 4 procent --8 procent ;

Bomuldspolyester 3,5 procent --5 5 procent ;

Naturlig hvid klud er 3 procent;

Den uldblå ​​klud er 3-4 procent ;

Poplin er 3-4,5 procent ;

Blomsterklud er 3-3,5 procent ;

4 procent for twill;

Arbejdstøj er 10 procent;

Rayon er 10 procent.

4. Årsager, der påvirker svindhastigheden:

1. Råvarer

Stoffets råmateriale er anderledes, og krympningshastigheden er anderledes. Generelt vil fibre med høj hygroskopicitet udvide sig efter iblødsætning i vand, deres diameter vil stige, og deres længde vil forkortes, og deres krympningshastighed vil være stor. Hvis nogle viskosefibre har en vandabsorptionshastighed på op til 13 procent, mens de syntetiske fiberstoffer har dårlig fugtabsorption, er deres krympningshastighed lille.

2. Tæthed

Stoffets tæthed er forskellig, og krympningshastigheden er også forskellig. Hvis kæde- og skudtæthederne er ens, er kæde- og skudkrympningshastighederne også ens. Stoffet med høj kædetæthed vil krympe meget i kæderetningen. Hvis skudtætheden derimod er større end den i kædetætheden, vil krympningen i skudretningen være stor.

3. Garntykkelse

Tykkelsen af ​​stoffets garnantal er forskellig, og krympningshastigheden er også forskellig. Stoffer med grove garntal har højere krympningshastigheder, mens stoffer med fint garntal har lavere krympningshastigheder.

4. Produktionsproces

Forskellige stofproduktionsprocesser har forskellige krympningshastigheder. Generelt set i processen med vævning og farvning og efterbehandling af stoffer, skal fibrene strækkes mange gange, behandlingstiden er lang, og krympningen af ​​stoffet med større spænding er større, og omvendt.

5. Fibersammensætning

Sammenlignet med syntetiske fibre (såsom polyester og akryl) er naturlige plantefibre (såsom bomuld, hamp) og planteregenererede fibre (såsom viskose) nemme at absorbere fugt og udvide, så krympningshastigheden er større, mens uld skyldes til skalastrukturen på fiberens overflade. Og det er let at filte, hvilket påvirker dets dimensionsstabilitet.

6. Stofstruktur

Generelt er dimensionsstabiliteten af ​​vævede stoffer bedre end for strikkede stoffer; dimensionsstabiliteten for stoffer med høj densitet er bedre end for stoffer med lav densitet. I vævede stoffer er krympningshastigheden for almindeligt vævede stoffer generelt mindre end for flannelstoffer; og i strikkede stoffer er krympningshastigheden for almindeligt strikkede stoffer mindre end for ribstoffer.

7. Produktions- og forarbejdningsproces

Fordi stoffet uundgåeligt strækkes af maskinen i processen med farvning, trykning og efterbehandling, er der spændinger på stoffet. Stoffet bliver dog let afspændt, når det udsættes for vand, så vi vil opleve, at stoffet krymper efter vask. I selve processen bruger vi generelt forkrympning til at løse dette problem.

8. Vaske- og ammeproces

Vasketøjspleje omfatter vask, tørring og strygning, som hver især påvirker krympningen af ​​stoffer. For eksempel er dimensionsstabiliteten af ​​håndvaskede prøver bedre end for maskinvaskede prøver, og vasketemperaturen påvirker også dens dimensionsstabilitet. Generelt gælder det, at jo højere temperatur, jo dårligere stabilitet. Prøvens tørremetode har også stor indflydelse på stoffets krympning.

De almindeligt anvendte tørremetoder omfatter dryptørring, metalnetfliser, hængende tørring og tørretumbler. Blandt dem har dryptørremetoden mindst effekt på stoffets størrelse, mens tromletørringsmetoden har størst effekt på stoffets størrelse, og de to andre er i midten.

Derudover kan valg af en passende strygetemperatur i henhold til stoffets sammensætning også forbedre stoffets krympning. For eksempel kan bomulds- og hørstoffer stryges ved høje temperaturer for at forbedre deres dimensionskrympning. Men det er ikke jo højere temperatur, jo bedre. For syntetiske fibre vil højtemperaturstrygning ikke kun forbedre krympningshastigheden, men vil skade dets ydeevne, såsom at stoffet er hårdt og skørt.